Fortællinger

Til denne fortælling har jeg brugt min egen familie. Hesten, huset og koen er hentet fra nettet, som jeg så har koperet min søn på. På originalet sidder han på en karuselhest. Det var ikke så let, at finde ud af, hvordan jeg får sat personerne og dyrene ind. Så det tog mig en tålmodig dag, samt en halv nat. Da det så endelig lykkedes og jeg ville afslutte min billedbehandlingsprocess for den dag/nat, ville jeg også indsætte den i min blog. Fordi så kan man gå i seng med en rigtig god følelse over den succes. MEN jeg kunne ikke få sat det ind. Så jeg blev temmelig skuffet over det og gik i seng for at sove over en løsnings strategi. Næste dag, åbnede jeg programmet og gemte alle billeder i JPEG, da jeg fandt ud af at jeg havde gemmt dem i PNT formatet. Det havde jeg ikke været opmærksom på. Det vil sige jeg havde set det bagefter, men kunne ikke få gemt billederne i JPEG. Da jeg idag ikke havde gjordt det anderledes end i går, tror jeg, at det nok kan være fordi jeg havde åbnet så mange billeder, dokumenter og sider. Jeg ville have ønsket mig, at der ville have været afsat mere tid, så man på indkaldet hver især kunne have prøvet det. Så man ikke skal sidde og bøvle hjemme flere timer allene. Fordi så ville der have været AHA -effekten, hvordan man får koperet et udklippet billed ind. Men nu er jeg rigtig glad og stolt over det. Jeg ser spændt frem til at lave en animation ud af min fortælling de næste dage. Der tænker jeg på at køerne nok kan løbe og hesten gallopere. Så det bliver spændende, hvornår så den næste AHA- effekt indsætter. Men nu, hvor jeg har opdaget, at det her faktisk er ret sjov og hvad man alt kan lave med sine billeder, vil jeg sikkert arbejde videre på det. Efter en lang og begivenhedsrig dag, vendte de to drenge tilbage til deres hus, midt i en en dejlig skov, hvor deres mormor allerede vendte på dem med boller og varm chokolade. Snip, snap snude, nu er historien om to drenges oplevelser ude.

Drengen galopperede så hurtig han kunne. Der opdagede han køerne, som var gået igang med at samle muslinger og flotte sten til bonden. Han sagde til køerne, at det nu er bedst for dem, at de går tilbage til deres mark og at bonden, nok ikke var så glad , når han finder dem ved stranden, fordi kørene står på marken og spiser græs, så de kan give mælk. Det var kørene ikke rigtig indforstået med, da de mente at det her var lige noget køer også måtte, basta. Men hvad skulle de sige imod en dreng der tør at kæmpe mod usynlige dinosaurer? Så de gik tilbage til deres mark. Katten havde imellemtiden lagt sig ved siden af drengen, som stod der, hvor han hele tiden stod, på nederste trappe.

Mens han stod og tænkte over den bedste strategi, kom der en rigtig flot sort hest løbende. Drengen, som var så modig at kæmpe mod en dinosaurus, kunne sagtens fange hesten. Og i susende fart galloperede han til det sted, hvor lydende kom fra.

Ikke langt derfra, var der drengens bror, som var en lille smule ældre. Han var igang med at kæmpe med en usynlig dinosaurus, da han hørte nogle underlige lyde. Det lød, som om der var en, der snakkede med køer. Hvordan kommer jeg hurtigst derhen, tænkte han og glemte fuldstændig hans farlige kamp med dinosauren.

Ikke nok med at køerne skulle gå en tur ved vandkanten, nej Alberte, som var rigtig nysgerrig, skulle komme hen til drengen og hilse på ham. "Goddag", sagde hun. Hvad laver du her ved stranden. Vi skal ud og samle muslinger, ved du hvor vi kan finde de bedste, for så bliver bonden rigtig glad, når vi kommer hjem med en pose muslinger til ham. Det vidste drengen godt og viste køerne, hvor han selv havde samlet nogle.

Så kom der en hel flok køer gående helt ude, hvor vandet rører fødderne. Det er da underligt tænkte drengen. Først kommer der en sød lille kat gående, så kommer der en hel flok køer gående. Mon de vil ud og bade? Det kunne han ikke forstå, for køer står på marken og spiser græs, det vidste han.

Så kom der en kat gående. Det er da underligt tænkte drengen. Her findes da kun muslinger og sand.

Der var engang en lille dreng, som stod helt allene ved en strand et eller andet sted i Danmark. Solen skinnede, og det var super fint vejr. Han havde været ude og bade og sammlet musliger. Men efter et stykke tid kunne han ikke lide det mere og blev rigtig ked af det.

Arbejde med effekter

Her har jeg taget et billede, hvor jeg skæret mig selv ud.

På en lang køretur sad min søn og fotograferede sig selv. Et af sine billeder har jeg brugt til at give ham et helt nyt outfit. Interessant hvordan ens egne børn kan komme til at se ud. Min læreproces til opgaven er steget enorm, selv om den har taget flere dage med flere timer. I starten af ugen så det håbløst ud. Nu sidder jeg her kl 00.50 søndag aften og er rigtig glad over mig selv. I fredags var jeg hos min nabo, som har været IT underviser på skolen, men han var desværre på skiferie. Så jeg blev nød til selv at eksperimentere videre. Når jeg virkelig skulle arbejde med en målgruppe, skal jeg først eksperimentere meget mere, indtil jeg er helt sikkert på hvad jeg kan gøre og hvordan jeg gør. Hvad man kan bruge det til osv. Ellers går det helt galt. Men jeg er da også rigtig stolt over mig selv, at jeg selv blev nød til at prøve mig frem til det. Mens min pc er styrtet ned for 4. gang idag, sad jeg og skrev et postkort til min søn, som pt er på ferie i Danmark. Deri fortæller jeg ham om mine eksperimenter og at også voksene skal prøve sig frem til noget og at det heller ikke lykkedes for dem første gang. Min læring er i hvertfald at det er super godt at være tålmodig og ikke give op ved 1.-2.-3- og alle de følgende nederlag. På et eller andet tidspunkt skal det nok gå. Og så kan man virkelig være stolt over sig selv.
Jeg vil nu banke mig på skulderen og sige: Superfint klaret Kirsten, god nat og sov rigtig godt. Det har du fortjent dig.

Til denne opgave har jeg brugt min egen kat. Det var meget sjov at lege med hvordan også egne billeder kan ændres i udseende og størelse. Je mere jeg prøver mig frem i denne nye verden, desto sjover bliver det. Men jeg må virkelig sige, dette her er ike noget man lige laver. Jeg har tænkt på, når man arbejder med en målgruppe, skal man først selv have check på det. Det er nok interessant for børnene, når de selv kan lave deres egene collager fra projekter eller lign. Og computeren byder på så mange ting, som børnene for fremtiden bare vil få brug af. Især når de i de højere klasser fremlægger opgaver i fx en powerpoint præsentation, det giver paint. net nye muligheder til.

blomstercollage

Til denne opgave valgte jeg forskellige blomster i flickr.com. Jeg læste i manualen og spurgte medstuderende og prøvede mig frem igen og igen. Efter rigtig lang tid og mange nye forsøg fik jeg collagen til at hænge sammen. Det er virkelig en god følelse, hvis det så lykkedes. Jeg har aldrig før arbejdet med paint.net eller med billed programmer i det hele. Men jeg må virkelig indrømme, det er da rigtig godt. Især når man har egne billeder, hvor kun halvdelen er som det skal være eller der er mennesker på, man slet ikke kender, da de lige løb ind i billedet. I fremtiden kan de bare skæres ud.

Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde

Jeg mener, at den almindelige mening har alle mennesker.
En faglig begrundede opfattelse har dem, der har taget en pædagoguddannelse og beskæftigt sig nærmere med emnet. Via literatur, discussioner osv. har tilført sig baggrundsviden.

Hvad siger medierne om Arto

Referat af Marlene Chalotte Larsen's Rapport om Arto
Marlene Chalotte Larsen er Cand.Mag. i Kommunikation, Ph.d. studerende på institut for Kommunikation, Alborg universitet, og forker for unges brug af sociale netværk på internettet. Hun har skrevet specialet "Ungdom, venskab og identitet" om unges brug af Arto

Marlene Larsen betegner Arto som et mødested for unge. I medierne bliver Arto omtalt som en chatportal, men det at chatte er kun en lille del der sker på hjemmesiden. Ud fra de 28000 besøgende en onsdag aften er kun 50 personer på chatten. Derimod er det især profilerne med de tilhørende gæstebøger det mest brugte på Arto. Her har man en venneliste med over 100 Artovenner på siden. Det betyder, at den ene part har ansøgt om venskab og den anden har godkendt. Men Arto byder mere muligheder. f.eks. kan man vælge mellem 27 forskellige emner og udskiftet meninger om alt fra politikken og uddannelse til sex. Men også de 22737 klubber, hvoraf de mest populære handler om brystkræft romantik og mobiltelefoner benyttes af de unge. Desuden kan her spilles, ses videoer, læst vitser.
Grundlæggende handler det om venskaber mellem unge mennesker. Ungdom venskab og identitet er derfor noget der er kobblet sammen på mødestedet.

De unges private og offentlige rum
På Arto finder de unge rum til at mødes, være sig selv og frit konstruere sig selv. Stort set alle rum er voksenkontrolleret, derfor søger de unge ind på nettet, hvor de voksene ikke kan overvåge dem. På nettet opbygger de unge miljøer som støtter ungdomssocialiceringen. Dette gør sig også gældende på Arto., hvor de danske unge i høj grad udlever ungdomskulturen og sætter normer og grænser for opførsel.

Arto i medierne
Størstedelenaf kommunikationen på Arto er positiv, men indimellem sker det også at de unge mobber, truer og bagtaler hinanden - ligesom i den fysiske verden. Men disse negative oplevelser har vakt mediernes opmærksomhed.
Overskrifter som medierne har benyttet sig af i de historier de har haft om Arto er f.eks:
- Børn mobber og truer på Arto
- Trusler aftaler vold via hjemmeside
- Danmarks uhyggelige hjemmeside
- Børnechat oser af sex

Mediepanik
Kirsten Drotner, anvender begrebet i sin bog "Unge, medier og modernitet" hvor hun viser hvordan der opstår panik gennem historien, hver gang unge for alvor har taget et nyt medie til sig. De unges mediebrug er indgået i deres hverdagskultur, hvor flertallet af børnene er præget af mangesidighed. Det er også sådan med Arto, men det paradokse er, at de unge slet ikke kan nikke genkendende til avisoverskrifterne. Hver gang Arto bliver kritiseret, spørger de unge hvorfor aviserne ikke kan skrive over de børn, der er glæde for Arto. Derfor er de unge bange for at negativartiklerne engang kan sørge for, at Arto bliver lukket. Men det sker ikke forsikrer direktør Morten Borg.

Hvad synes du om Arto

Nu sidder jeg her og skal gøre mig tanker om Arto. Jeg må ærlig indrømme, at jeg kun ved at det er en hjemmeside for børn. Da jeg engang skulle søge en hjemmeside på dansk, som min søn kunne beskæftige sig med, mener jeg at jeg så noget der hedder Arto. Så til at kunne sige mere om det, bliver jeg nød til at læse literatur først.

Simultane dialoger skrevet af Carsten Jessen

Artiklen er skrevet af Carsten Jessen, på baggrund af forskningsprojektet "Børns opvækst med interaktive medier - i et fremtidsperspektiv" (1997-2001), der støttes af Statens Forskningsråd og gennemføres af forskere ved Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Pædagogiske Universitet.

Carsten Jessen, der er forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at de unges liv er præget af særlig skift i sociale relationer og fysiske rum. På grund af det, er det vigtig, at fastholde kontinuerlige sociale kontakter og fællesskaber. Mobiltelefonen, som fra de voksenes perspektiv ses som forstyrrende og ødelæggende, ses fra de unges side, som mulighed til at deltage i flere sociale fællesskaber samtidlig, men også være en del i det sociale med vennerne derhjemme, f. eks. når man er på ferie.

Mens de ældre hidtil har opfattet social samvær med samtidlig tilstædeværelse i det fysiske rum, ved at se hinanden i øjnene, opfattes nye kommunikationsmedier ofte som forstyrrende og ødelæggende for de tætte sociale relationer, da opmerksomheden fra det fysiske samvær bliver vendt væk.
Carsten Jessen mener, at det er helt falsk, at der påstås, at de unges korte koncentration er årsagen til at de zapper på mobiltelefonen hele dagen. Og dermed skulles forbydes helt væk fra skolen. Han mener at det beror sig på en overfladisk fortolkning af de unges adfærdsmønstre. Denne fortolkning mener han ikke er overraskende, da han her synes at tale over en central generationsforskel.

Netop via de nye medier udviser en del unge særdeles veludviklede evner til at skabe kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer. Til at overkomme de vilkår, det senmoderne hverdagsliv byder, er mobiltelefonen ligefrem skabt til. Hverdagsliver er præget af et stadig skift mellem hjemmet med forældre og søskene, skolen med klassen og skiftende hold, fritiden med erhversarbejde og forskellige aktiviteter. Under sådanne vilkår er det sin sag, at fastholde kontinuerlige sociale kontakter. Der stilles stor krav til børn og unge allerede fra vuggestuealderen, til omstillingen af hverdagslivet og indlevelse af alle de forskellige sociale formationer. Hidtid var man adskilt i tid og rum, men med brugen af mobiltelefonen forvandler de adskilte sociale rum sig til paralelle formationer. Den enkelte kan samtid være deltager i flere sociale grupper. F. eks når man er på ferie med familien, kan man samtidig tage del i det sociale liv med vennerne derhjemme.

Vaskelig for de ældre at få øje med, er de unges brug af medier ikke præget af forvirring og zapperi, men simultane processer. De sender beskeder, chatter, ser tv og laver lektier på en gang. De unge er i med flere parelelle relationer og samtaler på en gang. da de nye medier først og fremmest bruges af de unge, er det dem der i stigende omfang deltager i simultane samtaler på kryds og tværs af fysisk og tidsmæssig adskildelse. Dette kræver en veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne at deltage i så mange dialoger samtidig. Disse evner udvikles relativs ubesvært, men dermed aflæres ikke evnen til at indgå i tætte koncentrerede sociale relationer med mennesker på andre tidspunkter Carsten jessen mener, at der findes de urolige og zappende børn og unge, som lever op til fordommene, men at det er undtagelser og ikke ræpræsentativ for ungdommen som sådan.

Simultane dialoger kenner vi fra verbalsproglige samtaler og fra andre kommunikationsmidler som breve og telefoner, men det stiller ikke samme krav til hurtig skift og deltaglese i flere sociale systemer samtidig. I travle situationer, føler de fleste det som stærkt udmattende og stressende. Her foretrækkes det, at koncentrere sig om en ting ad gangen, så derfor accepteres ikke, at eleverne deltager i simultane dialoger.
Teknologien vil gøre det stadig nemmere og mere udbredt, at samtale på tværs af fysiske grænser. I skolen kan vi forbyde eleverne at bruge mobiltelefonen, samt lukke for chat surfing på nettet, men denne kamp vil sikkert ikke løse det egentlige problem. Det ville kun ændre det forhold, at eleverne vil komme til at kede sig ihjel . Altså føle en art klaustofobi i undervisningens socialt set lukkede rum.

Carsten Jessen mener, at uddannelsessystemet står foran en udfordrelse, som i særlig grad stiller krav til vores evne til at bryde vaneforestillinger. F. eks, forstillinger om, at god undervisningen er noget, der forgår i lukkede kommunikative systemer, og at undervisningen netop har sin fordel i, at den kan lukke sig selv, lukke verden ud og på den måde fremkalde koncentration om og fordybelse i et sagforhold. For nogle elever, i nogle situationer er det givet, men ikke i alle tilfælde og ikke hele tiden.